Rigatoni ai quattro formaggi (pasta med ostesauce af 4 slags ost)
2010-08-19- Køkken: Italiensk
- Retter: Forret, Hovedret
- Sværhedsgrad: Let
- Add to favorites
- Portioner: 4 personer
- Tilberedningstid: 20m
Denne ostepasta er nem at lave og tager samtidig kort tid. Du kan købe ind på 20 minutter, køre hjem og bruge tilsvarende 20 minutter på maden. I alt 40 minutter plus transport. Denne nemme opskrift hedder på italiensk “rigatoni ai quattro formaggi” er i princippet blot en pasta med ostesauce lavet af fire forskellige oste.
Til opskriften kan du med fordel putte skyllet rucola salat ovenpå. Server en skål rucola ved siden af fadet eller gryden, så kan gæsterne selv tage og lægge ovenpå. På den måde undgår du også, at salaten bliver slatten af varmen. Den bitre, syrlige smag står godt til den fede ostesauce.
Ingredienser
50 g pecorino eller grana eller parmesan
50 g fed, mild ost f.eks. edamer. Jeg har også enkelte gange benyttet frisk mozarella, som dog ligger lidt udenfor “typen”
50 g gorgonzola
50 g emmentaler
100 g smør
1½ dl madlavningsfløde
450 g pasta rør eller penne
peber, salt og muskatnød
rucola
Metode
Trin1
Skær og riv ostene i små stykker og stil dem til side. Sæt en stor gryde med vand og salt over til pastaen. Vask en lille gryde (inkl. bunden) og bring smør og fløde til kogepunktet. Smag til med peber og revet muskatnød, men vent med saltet, da ostene er salte i sig selv.
Trin2
Når pastavandet koger, tilsættes pastaen. Samtidig fjernes gryden med smør/fløde, og osten, med undtagelse af pecorino/parmesan, tilsættes. Put gryden oveni i det kogende pastavand, så det fungerer som vandbad. Imens pastaen koger, varmes ostesaucen i vandet, så det bliver til en samlet sauce. Smag eventuelt til med salt og en anelse sukker.
Trin3
Vandet hældes fra pastaen. Ostesaucen vendes i pasta sammen med den revne pecorino/parmesan. Server straks med groft brød og salaten til at garnere pastaen med som beskrevet i indledningen.
Opskrift kommentarer
Gennemsnitlige medlemsbedømmelse
(0 / 5)
0 folk bedømte denne opskrift
Kommentar (1)