Indisk lam i karry opskrift
2009-10-19- Køkken: Indisk
- Retter: Hovedret
- Sværhedsgrad: Middel
- Add to favorites
- Portioner: 4 personer
- Tilberedningstid: 3:00 t
Lam i karry, eller mutton kari, er en af de retter, som man kender fra menukortet på de indiske restauranter. Den kendes også som indisk lammegryde. Den smager godt, men det er vigtigt at købe ordentligt lam, f.eks. fra Danmark eller Skotland. De newzealandske eller australske lam er masseproduceret under kummerlige forhold og bearbejdning, som kødet bærer præg af. Men retten smager fantastisk!
Opskriften stammer fra et indiske madlavningskursus fra FOF. Ophavsmanden er underviseren Rajni Behl.
Ingredienser
500 g lam i tern
2 store løg
6 fed hvidløg
2 dl olie
1½ tsk finthakket frisk ingefær
2 finthakket grønne friske chili
2½ tsk salt
1½ spsk paprika
1½ tsk gurkemeje
1 spsk garam masala
1½ tsk meat masala (kan fås i indiske eller pakistanske etniske købmænd på Vesterbro – alternativt brug mere garam masala)
1 dåse hakkede tomater
4 dl vand
4 spsk finthakket frisk koriander
Metode
Trin1
Varm olien i en gryde. Skræl og hak løgene og hvidløgene meget fint og kom den olien. Løgene skal tage farve, så de er lysbrune. Det tager ca. 20-25 minutter.
Trin2
Imens kan resten klargøres f.eks. at hælde alle krydderierne i en skål. Når løgene er færdige, tilsættes paprika, gurkemeje, garam masala, meat masala, salt, meat masala, ingefær, chili og tomater i. Lad blandingen simre på lav varme indtil olien kommer frem og en rødbrun farve kommer til syne.
Trin3
Dernæst tilsættes kød og vand, og gryden dækkes med låg og koger i ca. 1½ time under middel eller middelhøj varme i 1½ time eller til kødet er mørt. Blandingen skal gennemrøres hvert kvarter.
Trin4
Retten serveres varm og pyntes med frisk koriander.
Trin5
Efter ca. 1 time kan man tilsætte frossen, fintskåret spinat, hvis man vil have en luksusudgave. 10 minutter før servering kan man ligeledes tilsætte 2-3 dl fløde, hvis man ønsker dobbelt-luksusudgaven.
Opskrift kommentarer
Kommentarer (9)
Skriv et svar
Gennemsnitlige medlemsbedømmelse
(4.6 / 5)
8 folk bedømte denne opskrift
skrevet af Nanas mor ON 19. november 2011
Lækker lækker lam i karry, og ikke svært at lave. Vi måtte dog spæde til med kylling – det gik over al forventning. We love it!
skrevet af Alex Steninge Jacobsen ON 20. november 2011
Hej Nana’s mor,
Det varmer så utrolig meget med dine kommentarer. Jeg er samtidig under beskydning fra andre, knap så venligsindede personer. Derfor er det rart med så fantastiske kommentarer. 1000 tak.
Med venlig hilsen
Alex
skrevet af Jesper matras ON 10. oktober 2013
Hej Alex
Min familie syntes også godt om din karry ret men 500 gram lam til 2 voksne og 2 børn er lige i under kanten men det er der råd for super ret især fløden og frisk koriander topper retten perfekt af
Mvh Jesper
skrevet af Karina ON 13. oktober 2019
Så lækkert!!! Vi havde en masse rådyr liggende i fryseren som trængte til at blive brugt. Og det kan sagtens anbefales som et alternativ til lam.
skrevet af Alex Steninge Jacobsen ON 14. oktober 2019
Super god ide og godt alternativ! Tak for det.
skrevet af Monica Halvorsen ON 30. december 2019
Kjempe god endelig funnet min favoritt!
skrevet af Torben S ON 5. januar 2020
En lækker ret, tak for opskriften.
skrevet af Iris Wam ON 27. januar 2020
Takk for god oppskrift. Smaker fortreffelig godt, især for en som ikke er vant med «to much spicy». Jeg valgte litt mindre chili,
skrevet af Jörn Fichtner ON 4. marts 2023
Hej Alex, tak for en super god opskrift! Vi har efterhånden lavet “din” lamme curry en snes gange og det en hit hos aalle som har smagt retten.